Virkningsmekanisme

GHK (glycyl-L-histidyl-L-lysin) binder kobber(II)-ioner med høj affinitet, og de fleste beskrevne effekter tilskrives dette kobberkompleks. Der er ikke identificeret nogen klassisk membranreceptor; peptidet synes at virke via transport af kobber ind i celler og en bred modulering af gentranskriptionen. Genekspressionsanalyser kæder GHK sammen med ændret ekspression af et stort antal humane gener, herunder mange med relation til vævsremodellering og reparation (Pickart & Margolina 2018). In vitro stimulerer GHK-Cu kollagensyntesen i dermale fibroblastkulturer (Maquart et al. 1988) og fremmer dannelsen af glykosaminoglykaner og andre komponenter i den ekstracellulære matrix. I fibroblastkulturer øgede GHK-Cu også MMP-2-ekspressionen og sekretionen af vævshæmmerne TIMP-1 og TIMP-2 (Siméon et al. 2000), hvilket i prækliniske modeller diskuteres som en mekanisme for sårremodellering. Antioxidative og antiinflammatoriske effekter er desuden beskrevet i celle- og dyrestudier.

Evidensgrundlag

De fleste GHK-Cu-data kommer fra fibroblastkulturer, genekspressionsanalyser og dyremodeller for sårheling. Der findes også begrænset kontrolleret topisk humanforskning. Et lille randomiseret forsøg efter CO2-laserbehandling havde 13 deltagere, som gennemførte studiet. Efter tolv uger var der ingen signifikant forskel mellem grupperne i rødme, rynker eller objektivt vurderet hudkvalitet, mens den subjektive tilfredshed var højere. Resultaterne vedrører et topisk hudplejeforløb og kan ikke overføres til systemisk eller injiceret GHK-Cu. Celle- og dyrefund samt et lille topisk forsøg dokumenterer ikke bred klinisk effekt eller sikkerhed. De citerede arbejder fastlægger heller ikke en pålidelig systemisk human plasmahalveringstid. Oversigtsartiklerne samler forskellige forsøgsmodeller og skal adskilles fra de enkelte originalstudier. Kilderne dokumenterer ikke godkendelsesstatus eller kliniske egenskaber af et bestemt forskningsprodukt.

Spørgsmål om forskningsgrundlaget

Hvad undersøges GHK-Cu for i forskningen?

GHK-Cu undersøges især i hud- og sårforskning med fokus på kollagensyntese, ekstracellulær matrix og genekspression. Grundlaget er overvejende celle- og dyremodeller. Et lille kontrolleret topisk forsøg efter CO2-laserbehandling bidrager med humanfund, som skal fortolkes inden for det konkrete hudplejeforløb.

Hvordan er evidensgrundlaget for GHK-Cu?

Der findes et lille randomiseret topisk forsøg med 13 gennemførende deltagere. Efter tolv uger var de objektive hudmål ikke signifikant forskellige mellem grupperne, mens tilfredsheden var højere. Disse begrænsede data dokumenterer ikke systemisk effekt, injicerbar virkning eller generel sikkerhed af GHK-Cu-materiale.

Kilder

1. Pickart & Margolina, Int J Mol Sci 2018 (oversigtsartikel)DOI: 10.3390/ijms19071987PMID: 29986520
2. Pickart et al., Oxid Med Cell Longev 2012 (oversigtsartikel)DOI: 10.1155/2012/324832PMID: 22666519
3. Pickart et al., BioMed Res Int 2015 (oversigtsartikel)DOI: 10.1155/2015/648108PMID: 26236730
4. Siméon et al., Life Sci 2000DOI: 10.1016/s0024-3205(00)00803-1PMID: 11045606
5. Maquart et al., FEBS Lett 1988DOI: 10.1016/0014-5793(88)80509-xPMID: 3169264
6. Pickart & Thaler, Nat New Biol 1973PMID: 4349963
7. Effects of topical copper tripeptide complex on CO2 laser-resurfaced skin, 2006 (lille randomiseret topisk forsøg)DOI: 10.1001/archfaci.8.4.252PMID: 16847171

Virkningsmekanisme

GHK (glycyl-L-histidyl-L-lysin) binder kobber(II)-ioner med høj affinitet, og de fleste beskrevne effekter tilskrives dette kobberkompleks. Der er ikke identificeret nogen klassisk membranreceptor; peptidet synes at virke via transport af kobber ind i celler og en bred modulering af gentranskriptionen. Genekspressionsanalyser kæder GHK sammen med ændret ekspression af et stort antal humane gener, herunder mange med relation til vævsremodellering og reparation (Pickart & Margolina 2018). In vitro stimulerer GHK-Cu kollagensyntesen i dermale fibroblastkulturer (Maquart et al. 1988) og fremmer dannelsen af glykosaminoglykaner og andre komponenter i den ekstracellulære matrix. I fibroblastkulturer øgede GHK-Cu også MMP-2-ekspressionen og sekretionen af vævshæmmerne TIMP-1 og TIMP-2 (Siméon et al. 2000), hvilket i prækliniske modeller diskuteres som en mekanisme for sårremodellering. Antioxidative og antiinflammatoriske effekter er desuden beskrevet i celle- og dyrestudier.

Evidensgrundlag

De fleste GHK-Cu-data kommer fra fibroblastkulturer, genekspressionsanalyser og dyremodeller for sårheling. Der findes også begrænset kontrolleret topisk humanforskning. Et lille randomiseret forsøg efter CO2-laserbehandling havde 13 deltagere, som gennemførte studiet. Efter tolv uger var der ingen signifikant forskel mellem grupperne i rødme, rynker eller objektivt vurderet hudkvalitet, mens den subjektive tilfredshed var højere. Resultaterne vedrører et topisk hudplejeforløb og kan ikke overføres til systemisk eller injiceret GHK-Cu. Celle- og dyrefund samt et lille topisk forsøg dokumenterer ikke bred klinisk effekt eller sikkerhed. De citerede arbejder fastlægger heller ikke en pålidelig systemisk human plasmahalveringstid. Oversigtsartiklerne samler forskellige forsøgsmodeller og skal adskilles fra de enkelte originalstudier. Kilderne dokumenterer ikke godkendelsesstatus eller kliniske egenskaber af et bestemt forskningsprodukt.

Spørgsmål om forskningsgrundlaget

Hvad undersøges GHK-Cu for i forskningen?

GHK-Cu undersøges især i hud- og sårforskning med fokus på kollagensyntese, ekstracellulær matrix og genekspression. Grundlaget er overvejende celle- og dyremodeller. Et lille kontrolleret topisk forsøg efter CO2-laserbehandling bidrager med humanfund, som skal fortolkes inden for det konkrete hudplejeforløb.

Hvordan er evidensgrundlaget for GHK-Cu?

Der findes et lille randomiseret topisk forsøg med 13 gennemførende deltagere. Efter tolv uger var de objektive hudmål ikke signifikant forskellige mellem grupperne, mens tilfredsheden var højere. Disse begrænsede data dokumenterer ikke systemisk effekt, injicerbar virkning eller generel sikkerhed af GHK-Cu-materiale.

Kilder

1. Pickart & Margolina, Int J Mol Sci 2018 (oversigtsartikel)DOI: 10.3390/ijms19071987PMID: 29986520
2. Pickart et al., Oxid Med Cell Longev 2012 (oversigtsartikel)DOI: 10.1155/2012/324832PMID: 22666519
3. Pickart et al., BioMed Res Int 2015 (oversigtsartikel)DOI: 10.1155/2015/648108PMID: 26236730
4. Siméon et al., Life Sci 2000DOI: 10.1016/s0024-3205(00)00803-1PMID: 11045606
5. Maquart et al., FEBS Lett 1988DOI: 10.1016/0014-5793(88)80509-xPMID: 3169264
6. Pickart & Thaler, Nat New Biol 1973PMID: 4349963
7. Effects of topical copper tripeptide complex on CO2 laser-resurfaced skin, 2006 (lille randomiseret topisk forsøg)DOI: 10.1001/archfaci.8.4.252PMID: 16847171