Virkningsmekanisme

Tesamorelin er en agonist ved receptoren for væksthormonfrigørende hormon (GHRH-R) på somatotrofe celler i hypofysens forlap. Receptorbinding aktiverer Gs-proteinkoblet signalering (cAMP/PKA) og stimulerer syntesen og den pulsatile frigivelse af endogent væksthormon (GH), som igen stimulerer hepatisk IGF-1-produktion. Da aksen forbliver under negativ feedback fra somatostatin og IGF-1, bevares det fysiologiske sekretionsmønster i vid udstrækning, i modsætning til administration af eksogent GH. Strukturelt svarer tesamorelin til humant GHRH(1-44) med en trans-3-hexenoylgruppe ved N-terminalen; denne modifikation øger resistensen mod nedbrydning af dipeptidylpeptidase-4 (DPP-4). Halveringstidsangivelserne afhænger af præparat og forsøgsbetingelser. FDA's produktinformation fra 2015 for original EGRIFTA angiver gennemsnit på 26 minutter hos raske og 38 minutter hos HIV-inficerede patienter efter 14 sammenhængende dage med subkutan indgift. Cirka 30 minutter er derfor kun en afrundet historisk reference. EGRIFTA WR blev undersøgt anderledes: produktinformationen fra 2025 angiver 11 minutter efter en enkelt subkutan indgift hos raske. Tallene er ikke en universel halveringstid for forskningsmateriale. Efterfølgende effekter på lipolyse og visceralt fedtvæv er undersøgt i kliniske forsøg.

Evidensgrundlag

Tesamorelin er et af de få peptider i denne klasse med regulatorisk godkendelse: I 2010 godkendte den amerikanske FDA det under handelsnavnet Egrifta til reduktion af overskydende visceralt abdominalt fedt hos voksne med HIV-associeret lipodystrofi. Godkendelsen bygger på randomiserede, placebokontrollerede multicenterforsøg (Falutz et al., NEJM 2007; Falutz et al., JAIDS 2010), hvor tesamorelin reducerede visceralt fedtvæv sammenlignet med placebo; effekten gik tilbage efter behandlingsophør i forlængelsesfaserne. Yderligere kliniske arbejder har blandt andre endepunkter undersøgt muskelfedtindhold og muskelareal hos voksne med HIV (Adrian et al., 2019). Vigtig kontekst: Godkendelsen omfatter kun denne snævert definerede indikation. De nævnte EGRIFTA-oplysninger dokumenterer ikke godkendelse af andre anvendelser eller af et forskningsprodukt. Data om kropssammensætning uden for den undersøgte HIV-population er fortsat begrænsede. Langtidsdata om hårde kliniske endepunkter mangler, og effekter på IGF-1-aksen diskuteres i litteraturen som noget, der kræver monitorering. Der kan ikke drages konklusioner om effekt eller sikkerhed uden for kontrollerede studier på grundlag af denne evidens.

Spørgsmål om forskningsgrundlaget

Hvad undersøges tesamorelin for i forskningen?

Fokus ligger på væksthormonaksen: Som GHRH-analog stimulerer tesamorelin den pulsatile frigivelse af endogent væksthormon. Den bedst undersøgte kliniske sammenhæng er reduktion af visceralt fedtvæv ved HIV-associeret lipodystrofi, den indikation, som FDA godkendte stoffet som Egrifta til. Studier har desuden undersøgt endepunkter for kropssammensætning, såsom muskelfedtindhold hos voksne med HIV.

Hvad er evidensgrundlaget for tesamorelin?

Der foreligger randomiserede, placebokontrollerede multicenterforsøg for den godkendte indikation, på grundlag af hvilke FDA gav godkendelse i 2010. Godkendelsen vedrører et bestemt EGRIFTA-lægemiddel og den vurderede indikation; den omfatter ikke automatisk andre anvendelser eller forskningsmateriale. Uden for den undersøgte population er data fortsat begrænsede. Langtidsdata om hårde kliniske endepunkter mangler, så der kan ikke drages konklusioner om effekt eller sikkerhed uden for kontrollerede studier.

Kilder

1. Falutz et al., NEJM 2007DOI: 10.1056/NEJMoa072375PMID: 18057338
2. Falutz et al., JAIDS 2010DOI: 10.1097/QAI.0b013e3181cbdaffPMID: 20101189
3. Adrian et al., J Frailty Aging 2019DOI: 10.14283/jfa.2018.45PMID: 31237318
4. Drugs@FDA: Egrifta (tesamorelin), NDA 022505
5. FDA: produktinformation for original EGRIFTA, 2015, afsnit 12.3
6. FDA: produktinformation for EGRIFTA WR, 2025, afsnit 12.3
7. FDA: produktinformation for EGRIFTA SV, 2024, afsnit 12.3

Virkningsmekanisme

Tesamorelin er en agonist ved receptoren for væksthormonfrigørende hormon (GHRH-R) på somatotrofe celler i hypofysens forlap. Receptorbinding aktiverer Gs-proteinkoblet signalering (cAMP/PKA) og stimulerer syntesen og den pulsatile frigivelse af endogent væksthormon (GH), som igen stimulerer hepatisk IGF-1-produktion. Da aksen forbliver under negativ feedback fra somatostatin og IGF-1, bevares det fysiologiske sekretionsmønster i vid udstrækning, i modsætning til administration af eksogent GH. Strukturelt svarer tesamorelin til humant GHRH(1-44) med en trans-3-hexenoylgruppe ved N-terminalen; denne modifikation øger resistensen mod nedbrydning af dipeptidylpeptidase-4 (DPP-4). Halveringstidsangivelserne afhænger af præparat og forsøgsbetingelser. FDA's produktinformation fra 2015 for original EGRIFTA angiver gennemsnit på 26 minutter hos raske og 38 minutter hos HIV-inficerede patienter efter 14 sammenhængende dage med subkutan indgift. Cirka 30 minutter er derfor kun en afrundet historisk reference. EGRIFTA WR blev undersøgt anderledes: produktinformationen fra 2025 angiver 11 minutter efter en enkelt subkutan indgift hos raske. Tallene er ikke en universel halveringstid for forskningsmateriale. Efterfølgende effekter på lipolyse og visceralt fedtvæv er undersøgt i kliniske forsøg.

Evidensgrundlag

Tesamorelin er et af de få peptider i denne klasse med regulatorisk godkendelse: I 2010 godkendte den amerikanske FDA det under handelsnavnet Egrifta til reduktion af overskydende visceralt abdominalt fedt hos voksne med HIV-associeret lipodystrofi. Godkendelsen bygger på randomiserede, placebokontrollerede multicenterforsøg (Falutz et al., NEJM 2007; Falutz et al., JAIDS 2010), hvor tesamorelin reducerede visceralt fedtvæv sammenlignet med placebo; effekten gik tilbage efter behandlingsophør i forlængelsesfaserne. Yderligere kliniske arbejder har blandt andre endepunkter undersøgt muskelfedtindhold og muskelareal hos voksne med HIV (Adrian et al., 2019). Vigtig kontekst: Godkendelsen omfatter kun denne snævert definerede indikation. De nævnte EGRIFTA-oplysninger dokumenterer ikke godkendelse af andre anvendelser eller af et forskningsprodukt. Data om kropssammensætning uden for den undersøgte HIV-population er fortsat begrænsede. Langtidsdata om hårde kliniske endepunkter mangler, og effekter på IGF-1-aksen diskuteres i litteraturen som noget, der kræver monitorering. Der kan ikke drages konklusioner om effekt eller sikkerhed uden for kontrollerede studier på grundlag af denne evidens.

Spørgsmål om forskningsgrundlaget

Hvad undersøges tesamorelin for i forskningen?

Fokus ligger på væksthormonaksen: Som GHRH-analog stimulerer tesamorelin den pulsatile frigivelse af endogent væksthormon. Den bedst undersøgte kliniske sammenhæng er reduktion af visceralt fedtvæv ved HIV-associeret lipodystrofi, den indikation, som FDA godkendte stoffet som Egrifta til. Studier har desuden undersøgt endepunkter for kropssammensætning, såsom muskelfedtindhold hos voksne med HIV.

Hvad er evidensgrundlaget for tesamorelin?

Der foreligger randomiserede, placebokontrollerede multicenterforsøg for den godkendte indikation, på grundlag af hvilke FDA gav godkendelse i 2010. Godkendelsen vedrører et bestemt EGRIFTA-lægemiddel og den vurderede indikation; den omfatter ikke automatisk andre anvendelser eller forskningsmateriale. Uden for den undersøgte population er data fortsat begrænsede. Langtidsdata om hårde kliniske endepunkter mangler, så der kan ikke drages konklusioner om effekt eller sikkerhed uden for kontrollerede studier.

Kilder

1. Falutz et al., NEJM 2007DOI: 10.1056/NEJMoa072375PMID: 18057338
2. Falutz et al., JAIDS 2010DOI: 10.1097/QAI.0b013e3181cbdaffPMID: 20101189
3. Adrian et al., J Frailty Aging 2019DOI: 10.14283/jfa.2018.45PMID: 31237318
4. Drugs@FDA: Egrifta (tesamorelin), NDA 022505
5. FDA: produktinformation for original EGRIFTA, 2015, afsnit 12.3
6. FDA: produktinformation for EGRIFTA WR, 2025, afsnit 12.3
7. FDA: produktinformation for EGRIFTA SV, 2024, afsnit 12.3