Virkningsmekanisme
Tesamorelin er en agonist ved receptoren for væksthormonfrigørende hormon (GHRH-R) på somatotrofe celler i hypofysens forlap. Receptorbinding aktiverer Gs-proteinkoblet signalering (cAMP/PKA) og stimulerer syntesen og den pulsatile frigivelse af endogent væksthormon (GH), som igen stimulerer hepatisk IGF-1-produktion. Da aksen forbliver under negativ feedback fra somatostatin og IGF-1, bevares det fysiologiske sekretionsmønster i vid udstrækning, i modsætning til administration af eksogent GH. Strukturelt svarer tesamorelin til humant GHRH(1-44) med en trans-3-hexenoylgruppe ved N-terminalen; denne modifikation øger resistensen mod nedbrydning af dipeptidylpeptidase-4 (DPP-4). Plasmahalveringstiden forbliver ikke desto mindre kort og angives i litteraturen til ca. 30 minutter (litteraturskøn). Efterfølgende effekter på lipolyse og visceralt fedtvæv er undersøgt i kliniske forsøg.
Evidensgrundlag
Tesamorelin er et af de få peptider i denne klasse med regulatorisk godkendelse: I 2010 godkendte den amerikanske FDA det under handelsnavnet Egrifta til reduktion af overskydende visceralt abdominalt fedt hos voksne med HIV-associeret lipodystrofi. Godkendelsen bygger på randomiserede, placebokontrollerede multicenterforsøg (Falutz et al., NEJM 2007; Falutz et al., JAIDS 2010), hvor tesamorelin reducerede visceralt fedtvæv sammenlignet med placebo; effekten aftog efter ophør i forlængelsesfaserne. Yderligere kliniske arbejder har blandt andre endepunkter undersøgt muskelfedtindhold og muskelareal hos voksne med HIV (Adrian et al., 2019). Vigtig kontekst: Godkendelsen omfatter kun denne snævert definerede indikation. For andre anvendelsesområder, såsom metaboliske spørgsmål eller spørgsmål om kropssammensætning uden for HIV-populationen, findes der ingen godkendelse, og data er fortsat begrænsede. Langtidsdata om hårde kliniske endepunkter mangler, og effekter på IGF-1-aksen diskuteres i litteraturen som krævende monitorering. Der kan ikke drages konklusioner om effekt eller sikkerhed uden for kontrollerede studier på grundlag af denne evidens.
Opbevaring og håndtering
Lyofiliserede peptider opbevares generelt køligt, tørt og beskyttet mod lys i en lukket beholder. Efter rekonstitution med et egnet opløsningsmiddel opbevares opløsningen typisk kølet (2 til 8 °C) og anvendes inden for få dage. Dette er generelle håndteringsanvisninger for lyofiliserede peptider, ikke produktspecifikke stabilitetsdata.
Spørgsmål om forskningsgrundlaget
- Hvad undersøges tesamorelin for i forskningen?
- Fokus ligger på væksthormonaksen: Som GHRH-analog stimulerer tesamorelin den pulsatile frigivelse af endogent væksthormon. Den bedst undersøgte kliniske sammenhæng er reduktion af visceralt fedtvæv ved HIV-associeret lipodystrofi, den indikation, som FDA godkendte stoffet som Egrifta til. Studier har desuden undersøgt endepunkter for kropssammensætning, såsom muskelfedtindhold hos voksne med HIV.
- Hvad er evidensgrundlaget for tesamorelin?
- Der foreligger randomiserede, placebokontrollerede multicenterforsøg for den godkendte indikation, på grundlag af hvilke FDA gav godkendelse i 2010. Uden for denne snævert definerede indikation er data fortsat begrænsede, og der findes ingen godkendelse for andre anvendelsesområder. Langtidsdata om hårde kliniske endepunkter mangler, så der kan ikke drages konklusioner om effekt eller sikkerhed uden for kontrollerede studier.
Kilder
- Falutz et al., NEJM 2007DOI: 10.1056/NEJMoa072375PMID: 18057338
- Falutz et al., JAIDS 2010DOI: 10.1097/QAI.0b013e3181cbdaffPMID: 20101189
- Adrian et al., J Frailty Aging 2019DOI: 10.14283/jfa.2018.45PMID: 31237318
- Drugs@FDA: Egrifta (Tesamorelin), BLA 022505