Virkningsmekanisme

Sermorelin giver et GHRH-lignende signal til hypofysens væksthormonakse. Det adskiller sig fra at tilføre væksthormon, GH, direkte: forsøget undersøger kirtlens reaktion på et frigivelsessignal. Losa og kolleger sammenlignede i 1984 GRF-fragmenter af forskellig længde, blandt andet GRF(1-29), med placebo hos fem raske frivillige og observerede øget GH i blodet. Fundet viser en hormonreaktion under de undersøgte betingelser. Det fastslår ikke en ensartet reaktion hos personer med nedsat hypofysefunktion eller en varig klinisk gevinst. Det frigivende peptid, mængden af GH, som efterfølgende udskilles, og efterfølgende mål såsom insulinlignende vækstfaktor I, IGF-I, skal vurderes hver for sig. Målingerne hænger sammen, men kan ikke bruges som indbyrdes erstatninger for dokumentation af gavnlig virkning.

Evidensgrundlag

Humanforskningen dækker forskellige deltagergrupper og forsøgsdesign. Thorner og kolleger undersøgte i 1996 GHRH(1-29) hos børn med væksthormonmangel i et åbent multicenterstudie. 110 børn modtog behandling, og 86 kunne indgå i effektanalysen. Væksthastigheden steg i forhold til udgangsniveauet, men forsøget havde ingen parallel placebogruppe. Vittone og kolleger fulgte i 1997 11 raske ældre mænd i seks uger. Den natlige GH-frigivelse steg, mens IGF-I, kropsvægt og den målte kropssammensætning ikke ændrede sig. Nogle styrkemål blev forbedret. Dette lille, undersøgende studie dokumenterer ikke generelle virkninger på aldring. Den regulatoriske historie skal ligeledes beskrives præcist. FDA's meddelelse fra 2013 omtaler Geref-godkendelser til diagnostisk vurdering i 1990 og til børn med væksthormonmangel i 1997. FDA trak begge lægemiddelgodkendelser tilbage i 2009. Myndigheden fastslog særskilt i 2013, at tilbagetrækningen fra markedet ikke skyldtes sikkerhed eller manglende virkning. Denne historiske afgørelse gør ikke alle sermorelinpræparater til godkendte lægemidler og bekræfter ikke en aktuelt gældende godkendelse.

Spørgsmål om forskningsgrundlaget

Er sermorelin det samme som væksthormon?

Nej. Sermorelin er et fragment af det hormon, som signalerer frigivelse af GH. GH er et andet hormon. En målbar stigning i GH efter et frigivelsessignal viser ikke alene en ændring i kropssammensætning, forbedret funktion eller en klinisk gevinst over længere tid. Hvert endepunkt kræver sin egen vurdering.

Betyder Geref-historien, at et forskningsprodukt er godkendt?

Nej. FDA's dokumentation vedrører navngivne lægemidler, konkrete godkendelser og tidligere indikationer. Begge godkendelser blev trukket tilbage i 2009. Historikken kan ikke overføres til et andet produkt, en anden formulering eller et andet formål. Afgørelsen fra 2013 om årsagen til tilbagetrækningen fra markedet er heller ikke bevis for en nuværende godkendelse af et forskningsprodukt.

Kan resultater for andre GHRH-analoger bruges som dokumentation for sermorelin?

Kun når det undersøgte materiale og dets forhold til sermorelin forklares udtrykkeligt. En analog med udskiftede aminosyrer, et længere fragment og GHRH(1-29)-amid er ikke automatisk samme stof. Evidensvurderingen skal navngive sekvensen eller analogen og bevare oplysningerne om deltagere og forsøgsdesign. Forskellige GHRH-studier bør ikke samles til én udifferentieret påstand om virkning.

Kilder

1. Losa et al., Klin Wochenschr 1984DOI: 10.1007/BF01782473PMID: 6240568
2. Thorner et al., J Clin Endocrinol Metab 1996DOI: 10.1210/jcem.81.3.8772599PMID: 8772599
3. Vittone et al., Metabolism 1997DOI: 10.1016/S0026-0495(97)90174-8PMID: 9005976
4. FDA, Federal Register 2013, afgørelse om årsagen til Geref-præparaternes tilbagetrækning fra markedet

Virkningsmekanisme

Sermorelin giver et GHRH-lignende signal til hypofysens væksthormonakse. Det adskiller sig fra at tilføre væksthormon, GH, direkte: forsøget undersøger kirtlens reaktion på et frigivelsessignal. Losa og kolleger sammenlignede i 1984 GRF-fragmenter af forskellig længde, blandt andet GRF(1-29), med placebo hos fem raske frivillige og observerede øget GH i blodet. Fundet viser en hormonreaktion under de undersøgte betingelser. Det fastslår ikke en ensartet reaktion hos personer med nedsat hypofysefunktion eller en varig klinisk gevinst. Det frigivende peptid, mængden af GH, som efterfølgende udskilles, og efterfølgende mål såsom insulinlignende vækstfaktor I, IGF-I, skal vurderes hver for sig. Målingerne hænger sammen, men kan ikke bruges som indbyrdes erstatninger for dokumentation af gavnlig virkning.

Evidensgrundlag

Humanforskningen dækker forskellige deltagergrupper og forsøgsdesign. Thorner og kolleger undersøgte i 1996 GHRH(1-29) hos børn med væksthormonmangel i et åbent multicenterstudie. 110 børn modtog behandling, og 86 kunne indgå i effektanalysen. Væksthastigheden steg i forhold til udgangsniveauet, men forsøget havde ingen parallel placebogruppe. Vittone og kolleger fulgte i 1997 11 raske ældre mænd i seks uger. Den natlige GH-frigivelse steg, mens IGF-I, kropsvægt og den målte kropssammensætning ikke ændrede sig. Nogle styrkemål blev forbedret. Dette lille, undersøgende studie dokumenterer ikke generelle virkninger på aldring. Den regulatoriske historie skal ligeledes beskrives præcist. FDA's meddelelse fra 2013 omtaler Geref-godkendelser til diagnostisk vurdering i 1990 og til børn med væksthormonmangel i 1997. FDA trak begge lægemiddelgodkendelser tilbage i 2009. Myndigheden fastslog særskilt i 2013, at tilbagetrækningen fra markedet ikke skyldtes sikkerhed eller manglende virkning. Denne historiske afgørelse gør ikke alle sermorelinpræparater til godkendte lægemidler og bekræfter ikke en aktuelt gældende godkendelse.

Spørgsmål om forskningsgrundlaget

Er sermorelin det samme som væksthormon?

Nej. Sermorelin er et fragment af det hormon, som signalerer frigivelse af GH. GH er et andet hormon. En målbar stigning i GH efter et frigivelsessignal viser ikke alene en ændring i kropssammensætning, forbedret funktion eller en klinisk gevinst over længere tid. Hvert endepunkt kræver sin egen vurdering.

Betyder Geref-historien, at et forskningsprodukt er godkendt?

Nej. FDA's dokumentation vedrører navngivne lægemidler, konkrete godkendelser og tidligere indikationer. Begge godkendelser blev trukket tilbage i 2009. Historikken kan ikke overføres til et andet produkt, en anden formulering eller et andet formål. Afgørelsen fra 2013 om årsagen til tilbagetrækningen fra markedet er heller ikke bevis for en nuværende godkendelse af et forskningsprodukt.

Kan resultater for andre GHRH-analoger bruges som dokumentation for sermorelin?

Kun når det undersøgte materiale og dets forhold til sermorelin forklares udtrykkeligt. En analog med udskiftede aminosyrer, et længere fragment og GHRH(1-29)-amid er ikke automatisk samme stof. Evidensvurderingen skal navngive sekvensen eller analogen og bevare oplysningerne om deltagere og forsøgsdesign. Forskellige GHRH-studier bør ikke samles til én udifferentieret påstand om virkning.

Kilder

1. Losa et al., Klin Wochenschr 1984DOI: 10.1007/BF01782473PMID: 6240568
2. Thorner et al., J Clin Endocrinol Metab 1996DOI: 10.1210/jcem.81.3.8772599PMID: 8772599
3. Vittone et al., Metabolism 1997DOI: 10.1016/S0026-0495(97)90174-8PMID: 9005976
4. FDA, Federal Register 2013, afgørelse om årsagen til Geref-præparaternes tilbagetrækning fra markedet