Virkningsmekanisme

GHRP-6 stimulerer frigivelse af endogent væksthormon og erstatter ikke hele GH-proteinet. Howard og kolleger klonede og karakteriserede receptoren for syntetiske væksthormonsekretagoger. Det afgrænsede en signalvej, som adskiller sig fra blot at tilføre GHRH eller GH. I humanforsøg observerede Bowers og kolleger øget cirkulerende GH efter det undersøgte hexapeptid og en større reaktion sammen med GHRH. Prolaktin og kortisol ændrede sig også under bestemte betingelser. En kombineret hormonreaktion understøtter samspil i hormonsystemet, men dokumenterer ikke identiske egenskaber mellem sekretagoger eller en varig funktionel gevinst.

Evidensgrundlag

Bowers undersøgte i 1990 18 raske mænd med sammenligninger mellem akut GHRP-6-reaktion, placebo og GHRH-betingelser. Jaffe og kolleger sammenlignede senere en længerevarende GHRP-6-infusion med saltvand hos ni raske unge mænd. GH-pulsernes amplitude og den samlede GH-koncentration ændrede sig, og IGF-I steg, mens pulsfrekvensen ikke ændrede sig i dette forsøg. De små studier beskriver hormondynamik under kontrollerede forhold. De fastlægger ikke varige forbedringer i styrke, restitution eller aldringsrelaterede resultater. En stigning i GH eller IGF-I er ikke lig med sådanne gevinster. Receptorkloningen bidrager med molekylær baggrund og er ikke endnu et humanstudie af klinisk effekt. Resultaterne skal forblive knyttet til det konkrete peptid, deltagergruppen og målingerne.

Spørgsmål om forskningsgrundlaget

Hvordan adskiller GHRP-6 sig fra GHRH og hele væksthormonet?

GHRP-6 er et kort sekretagog, GHRH et frigivende hormon og GH det større hormon, hvis udskillelse måles. En kombineret reaktion gør ikke disse forskellige molekyler indbyrdes udskiftelige.

Beviser højere GH eller IGF-I større muskelstyrke?

Nej. Det er hormonmålinger. En funktionel gevinst kræver egnede kontrollerede forsøg, som måler netop funktionen i den relevante population. De udvalgte GHRP-6-arbejder undersøger primært hormondynamik.

Gælder fund om D-Lys3-GHRP-6 eller GHRP-2 også GHRP-6?

Nej. Den modificerede antagonist og det andet sekretagog har egne identiteter og forsøgsegenskaber. Resultater skal navngive det undersøgte molekyle og ikke samles under en generel GHRP-betegnelse.

Kilder

1. Bowers et al., J Clin Endocrinol Metab 1990DOI: 10.1210/jcem-70-4-975PMID: 2108187
2. Jaffe et al., J Clin Endocrinol Metab 1993DOI: 10.1210/jcem.77.6.7903313PMID: 7903313
3. Howard et al., Science 1996, identifikation af sekretagogreceptorenDOI: 10.1126/science.273.5277.974PMID: 8688086
4. Cabrales et al., Eur J Pharm Sci 2013, human peptidfarmakokinetik efter intravenøs indgiftDOI: 10.1016/j.ejps.2012.10.006PMID: 23099431

Virkningsmekanisme

GHRP-6 stimulerer frigivelse af endogent væksthormon og erstatter ikke hele GH-proteinet. Howard og kolleger klonede og karakteriserede receptoren for syntetiske væksthormonsekretagoger. Det afgrænsede en signalvej, som adskiller sig fra blot at tilføre GHRH eller GH. I humanforsøg observerede Bowers og kolleger øget cirkulerende GH efter det undersøgte hexapeptid og en større reaktion sammen med GHRH. Prolaktin og kortisol ændrede sig også under bestemte betingelser. En kombineret hormonreaktion understøtter samspil i hormonsystemet, men dokumenterer ikke identiske egenskaber mellem sekretagoger eller en varig funktionel gevinst.

Evidensgrundlag

Bowers undersøgte i 1990 18 raske mænd med sammenligninger mellem akut GHRP-6-reaktion, placebo og GHRH-betingelser. Jaffe og kolleger sammenlignede senere en længerevarende GHRP-6-infusion med saltvand hos ni raske unge mænd. GH-pulsernes amplitude og den samlede GH-koncentration ændrede sig, og IGF-I steg, mens pulsfrekvensen ikke ændrede sig i dette forsøg. De små studier beskriver hormondynamik under kontrollerede forhold. De fastlægger ikke varige forbedringer i styrke, restitution eller aldringsrelaterede resultater. En stigning i GH eller IGF-I er ikke lig med sådanne gevinster. Receptorkloningen bidrager med molekylær baggrund og er ikke endnu et humanstudie af klinisk effekt. Resultaterne skal forblive knyttet til det konkrete peptid, deltagergruppen og målingerne.

Spørgsmål om forskningsgrundlaget

Hvordan adskiller GHRP-6 sig fra GHRH og hele væksthormonet?

GHRP-6 er et kort sekretagog, GHRH et frigivende hormon og GH det større hormon, hvis udskillelse måles. En kombineret reaktion gør ikke disse forskellige molekyler indbyrdes udskiftelige.

Beviser højere GH eller IGF-I større muskelstyrke?

Nej. Det er hormonmålinger. En funktionel gevinst kræver egnede kontrollerede forsøg, som måler netop funktionen i den relevante population. De udvalgte GHRP-6-arbejder undersøger primært hormondynamik.

Gælder fund om D-Lys3-GHRP-6 eller GHRP-2 også GHRP-6?

Nej. Den modificerede antagonist og det andet sekretagog har egne identiteter og forsøgsegenskaber. Resultater skal navngive det undersøgte molekyle og ikke samles under en generel GHRP-betegnelse.

Kilder

1. Bowers et al., J Clin Endocrinol Metab 1990DOI: 10.1210/jcem-70-4-975PMID: 2108187
2. Jaffe et al., J Clin Endocrinol Metab 1993DOI: 10.1210/jcem.77.6.7903313PMID: 7903313
3. Howard et al., Science 1996, identifikation af sekretagogreceptorenDOI: 10.1126/science.273.5277.974PMID: 8688086
4. Cabrales et al., Eur J Pharm Sci 2013, human peptidfarmakokinetik efter intravenøs indgiftDOI: 10.1016/j.ejps.2012.10.006PMID: 23099431